Kunstig intelligens - en praktisk guide for nysgerrige begyndere
Her er nogle øvelser du kan prøve af, hvis du er nysgerrig på AI.
Lav så mange øvelser du kan nå eller har lyst til. Husk altid at holde igen med at dele personlige informationer. Mange chatbots virker bedre hvis du opretter dig som bruger, men det er ikke nødvendigt for at lege med.
Tiden brast. Klonerne vågnede. Jorden var ikke vores længere.
Det er sjovt at se hvor kort en historie chatbotten kan skrive. Men hvis historien skal illustreres bliver du tit bedt om at logge ind.
1) Åben Le Chat eller en anden chatbot
2) Indtastning: "Skriv en kort science fiction historie på 10 ord"
3) Kan du lave en god tegning til?Fødselsdagskort
1) Åben LeChat eller en anden chatbot
2) Indtast: "Min niece fylder 18 år og elsker fugle. Kan du skrive en kort fødselsdagshilsen til hende?"
3) "Kan du også lave et flot billede til et fødselsdagskort?" (man skal være logget ind for at generere billeder, Opret eventuelt en gratis konto)Jeg har broccoli og en dåse tomater. Hvad kan jeg lave?
Mangler du inspiration til aftensmaden? Fortæl ChatGPT eller din yndlings chatbot, hvad du har i skabet og bed den om at komme med et forslag til aftensmad. Spørg den også hvor mange kalorier der er i retten.
Jeg overvejer at blive vegetar ...
Madplaner og opskrifter er populære.
Prompt: "Hej Chat GPT. Jeg overvejer at blive vegetar men jeg ved ikke hvilke retter jeg skal lave. Kan du foreslå en en madplan til en vegetarisk uge?"
Trin 2: Kan du lave en indkøbsliste til ugen?Med strikkeklubben til Malmø - Del 1
I denne øvelse vil vi bruge chatbotten Gemini til at lave en turplan komplet med afgangstider, transport og billetpriser, plus konkrete stop på turen.
1) Gå til Gemini eller en anden chatbot
2) Spørge Gemini: Jeg skal arrangere en dagstur til Malmø for min strikkeklub. Budgettet er ca. 700 kr. pr person. Kan du hjælpe med en turplan?
3) Nu får du et forslag til hvordan en god tur til Malmø kunne se ud. Juster planen ved at give Gemini flere informationer. Kunne I eksempelvis tænke jer at besøge et museum eller gå en tur i byen? Er der dele af planen du gerne vil droppe?
5) Prøv at gå i dialog med Gemini, der allerede er begyndt at guide dig videre. Bed den om at tilpasse planen ved at bede den tage hensyn til eksempelvis vegetarer, dårligt gående eller noget helt andet?Med strikkeklubben til Malmø- Del 2
Skab overblik med et skema:
Du sidder med en turplan, som du gerne vil gå videre med. Næste skridt er at dele den med medlemmerne i strikkeklubben, som skal have et hurtigt overblik over turen. 1) Spørg Gemini: Kan du sætte programmet op i et skema jeg kan sende til deltagerne?2) Alt du mangler er at klikke på kopier-knappen og sætte tabellen ind i en mail til klubmedlemmerne.